ArtCamp Fredericia

Deltagerene i ArtCamp Fredericia

19 kunstnere fra Sverige, Tyskland og Fredericia har i dagene den 1. - 5. juni 2011 ladet sig inspirere af og i Fredericia.
Kunstnerne bevægede sig rundt på Fredericia C, på havnen, på Kastellet, Østerstrand og rundt i byen, hvor de indfangede byens sjæl i forskellige materialer og udtryk.
KulturCenter Kongensgade 111 var deres faste base og samlingspunkt. Det grafiske værksted og atelieret summede af kunstnerisk aktivitet, og Store Sal dannede fredag og lørdag rammen om en spændende og anderledes udstilling.
Ved åbningen fredag kl. 11 var der kun meget få skitser hængt op; men udstillingen udviklede sig time for time. Gæster blev præsenteret for en upoleret, levende og rå udstilling af råskitser, akvareller, akrylmalerier, grafiske tryk, fotos og skulpturer. Da udstillingen lukkede lørdag kl. 17, var der godt og vel 200 værker udstillet.

Bag ArtCamp Fredericia stod Carsten Medom Madsen, Dorthe Christensen, Flemming Kastaniegaard, Gurli Hjorth, Linda Kyed-Hansen, Pia Hessellund og Preben Andersen, medlemmer af kunstnergrupperne Sidelys og Plus-Minus fra Fredericia med støtte fra Fredericia Kommune, Den Kreative Skole og Fredericia Kunstforening
Art Camp i Fredericia den 01-06 til 05-06 2011